Det er ingen hemmelighed, at kosten spiller en stor rolle i at have en sund og velfungerende krop. Hvad du indtager, har derfor også betydning for dine tænders generelle sundhed. Der er både nogle fødevarer, du med fordel kan gå udenom, hvis du ønsker at forebygge tandproblemer, men der er også fødevarer, du kan indtage for at fremme din tandsundhed.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din tandpleje og kost har en positiv eller negativ effekt på hinanden, bør du få foretaget et tandeftersyn, hvor vi kan fortælle dig meget mere om din konkrete situation.
Hvis du ønsker at spise fødevarer, der er fremmer sunde og stærke tænder samt passer på din mundhule og tandkød, er der en række retningslinjer, du kan følge.
Hvis du bruger disse retningslinjer som udgangspunkt for din kost, kan du bl.a. minimere risikoen for sygdomme i munden, heriblandt caries og tandkødsbetændelse/paradentose:
Du kan læse mere omkring kost og tandsundhed på Tandlægeforeningens hjemmeside.
Noget af det, der skader dine tænder mest i forbindelse med kosten, er sukker- og syreholdige fødevarer. Denne type fødevarer har derfor stor indflydelse på din generelle tandsundhed, og du bør derfor tænke over, i hvor stort omfang du indtager sukker- og syreholdige fødevarer.
Syreskader er ætsning af tændernes emalje, og skyldes gentagne syreangreb fra mad- og drikkevarer. Jo stærkere syren er, jo længere tid sidder den på tænderne og opløser emaljen. Blandt de store syndere er eksempelvis cola og energidrikke, og du bør undgå dem, hvis du ønsker at undgå syreskader.
Et godt råd er kun at indtage syreholdige fødevarer i forbindelse med et måltid, hvor maden er neutraliserende. Derudover bør du skylle munden efter indtagelse af syre eller sukker.
Du bør dog ikke børste tænder, lige efter indtagelse af syreholdige fødevarer, da du risikerer at slibe mere emalje væk. Skyl efter med vand, og vent i stedet en times tid med tandbørstningen.
Du kan læse mere omkring slid- og syreskader her.
Du skal ikke blive bedrøvet, hvis det ikke lykkes dig helt at undgå sukker- og syreholdige fødevarer – det kan vi heller ikke.
Til gengæld har vi disse 6 gode råd til dig, du kan have i baghovedet, så du alligevel kan opretholde en god tandsundhed:
Hos Tandlægecentret Viborg står vores tandlæger og tandplejere klar til at rådgive og vejlede dig omkring din tandpleje og kost samt andre forebyggende behandlinger.