Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg

Slid- og syreskader

Når du ønsker dig en god tand- og mundhygiejne og et smukt smil, er det ikke slid- og syreskader der står øverst på din liste. Men hvad er de forskellige skadestyper, og hvad betyder de for dine tænder? Bliv klogere på det her.

Hos Tandlægecentret Viborg står vi klar til at afhjælpe dig med dine syre- og slidskader med de nyeste behandlingsformer i vores topmoderne klinik i Sundhedscenter Viborg. 

Hvad er slid- og syreskader?

Slid- og syreskader er forårsaget af forskellige ting, du foretager dig i din hverdag – bevidst såvel som ubevist.

Årsager til slidskader

Tænder slides helt naturligt med alderen, men du kan udsætte og påvirke dine tænder for forskellige faktorer, der kan slide dine tænder hurtigere end normalt. Slidskader på tænderne forværres blandt andet af tyggeslid, slibeskader og tandskæren.

Hvis du eksempelvis har et hårdt bid, uhensigtsmæssig tandstilling eller skærer meget tænder, så bliver dine tænder udsat for ekstra belastning hver eneste dag året rundt – det betyder, at du i løbet af 10-15 år vil have en tydelig slidskade, som kan ses, og halvdelen af din naturlige emalje kan være væk.

Derudover opstår slibeskader, hvis du er for hård ved dine tænder tandbørstningen. Her er der kun ét råd, der virker – hold igen, og vælg evt. et blødere børstehoved. Du fjerner ikke flere bakterier ved at trykke hårdt med tandbørsten - bakterierne fjernes ved hjælp af fluoren i tandpastaen.

Slidskader kan desuden medføre hovedpine og spændinger pga. det uhensigtsmæssige slid på tænderne. Kontakt os, hvis du er i tvivl om slidskader.

Behandling af slidskader

Jo hurtigere, der sættes ind med behandling af din slidskade, jo mere kan du forebygge og undgå i fremtiden. I lettere tilfælde, hvor sliddet er på fortænderne i overmunden, kan vi oftest genopbygge den tabte emalje med en plastfyldning.

I lidt sværere tilfælde, hvor slidskaden vil være lokaliseret i kindtænderne, der ”bærer” dit bid, er belastningen størst. Her anbefales en tandkronebehandling på tænderne, så de bliver stærkere og bedre kan modstå et stærkt bid. Vedr. tænderskæren anbefaler vi en bideskinne, du kan sove med om natten.  

Ved de sværeste tilfælde kan vi supplere ovenstående behandlinger med en kosmetisk tandretning/bidbehandling, så din tandstilling harmoneres.

Årsager til syreskader

Syreskader, også kendt som emaljeskader, er et mere og mere hyppigt problem, vi ser som tandlæger. Blandt årsagerne er det større indtag af sukker- og syreholdige drikke såsom sodavand og energidrikke, og det rammer tænderne hårdt. Der er dog også fødevarer, der kan skade tænderne. Læs mere om tandpleje og kostvejledning her.

Ved syreskader menes der, at syren har ætset den naturlige emalje på dine tænder væk. Den yderste del af din tand er dermed opløst og kan ikke gendannes naturligt.

Dog kan mundtørhed også øge risikoen for at få syreskader. Mundtørhed er, hvis du har en tendens til at have en tør mund og ikke producerer nok spyt. Snak med din tandlæge eller tandplejer, hvis du har mistanke om mundtørhed.

De tidlige tegn på syreskader kan bl.a. være svage isninger i tænderne, når du indtager kolde eller varme fødevarer, eller små jag, når du børster tænder.

Ved mere omfattende syreskader vil isningerne tage til, små stykker af tænderne kan falde af, og tænderne kan se slidte og misfarvede ud. I værste tilfælde har tandnerverne taget skade, og det vil være nødvendigt at lave en rodbehandling for at genoprette skaden.

Behandling af syreskader

Behandlingen af din syreskade vil afhænge af, i hvilket omfang skaden er på tænderne. Ved alvorlige tilfælde af syreskader kan det være nødvendigt at påsætte tandkroner eller facader.  Både tandkroner og facader vil skulle udskiftes eller repareres løbende.

Ved tidlige stadier af syreskader kan vi udføre en flourbehandling, lakering eller mindre plastfyldninger som forebyggende behandling.

5 gode råd til at undgå syre- og slidskader

  1. Bliv bevidst om, hvorvidt du slider ekstra meget på tænderne i form af hårdt bid, uhensigtsmæssig tandstilling eller tandskæren. Din tandlæge kan vejlede dig, hvis du er i tvivl om, du har en begyndende eller tiltagende slidskade
  2. Børst ikke dine tænder for hårdt, vælg evt. et blødere børstehoved, og brug en almindelig fluorholdig tandpasta
  3. Undgå eller nedbring dit indtag af sukker- og syreholdige fødevarer, og drik dem i forbindelse med et måltid, hvor maden neutraliserer syren
  4. Børst dine tænder 2 gange dagligt i 2 minutter ad gangen
  5. Overhold dine regelmæssige tandlægebesøg

Få hjælp hos Tandlægecentret Viborg

Tøv ikke med at kontakte os hos Tandlægecentret Viborg, hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp til slid- og syreskader. Vi har erfaringen og de faglige kompetencer til at diagnosticere og behandle dine skader, og vi råder over de nyeste behandlingsformer og tekniske udstyr.

Høj kvalitet og faglighed til en fair pris
Vi anvender de nyeste teknologier og veldokumenterede materialer
Smertefri, tryg og nærværende behandling

 Om os

Vi ønsker at være din foretrukne tandlæge i Viborg og yder en 
professionel behandling i et positivt miljø.

Åbningstider:

Mandag-Tirsdag:
Onsdag-Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Telefontider:

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 15:15
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Kontakt / Find os

Tandlægecentret Viborg Impantatcenter

Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg
Tlf: 86 62 16 67 - 86 62 31 44
Mail: mail@tlcviborg.dk
Bestil tid