Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg

Cysteoperation

Der kan opstå forskellige typer for cyster i kæben, som ofte ses ved en frembrudt eller endnu ikke frembrudt tand, men der kan også opstå cyster i tandløse områder. De mest almindelige cyster kaldes rodcyster, og de opstår på grund af længerevarende bakteriel infektion omkring en tands rodspids.

Hos Tandlægecentret Viborg har vores erfarne tandlægeteam udført mange succesfulde cysteoperationer her i Viborgs største tandklinik, og vi kan også hjælpe dig. Vi laver altid en grundig forundersøgelse, inden vi diagnosticerer dig og udfører operationen, så du får den rette behandling.

Hvad er en cyste i kæben?

En cyste er en godartet væskeblære, og den består af en cystebælg (kapsel) og indeholder cystevæske. Det er svært at opdage en cyste, da man ofte ikke har symptomer i forbindelse med den, og de opdages derfor ofte ved et tilfælde.

Cysten ligger i kæben, og den vokser meget langsomt. En cyste kan kun opdages ved hjælp af et røntgenbillede hos tandlægen. Hvis der opstår betændelse i cysten, kan den dog hæve op og dermed afsløre sig selv.

Størrelsen på cysten kan variere, og størrelsen har betydning for, hvilken behandling tandlægen vælger.

Hvordan opstår en cyste i kæben?

En cyste kan opstå i en ekstra lille rodkanal, som man ikke har kunnet fylde ved en almindelig rodbehandling, eller man kan have en knækket rodfil, som bakterierne ikke kan slippe ud fra.

En cyste i en rodspids er ikke farlig, men den skal gerne fjernes, da der kan opstå infektioner i cysten, som kan sprede sig via blodbanerne og give hjerte-kar-sygdomme. Lokalt i rodspidsen kan cysten også nedbryde tandrodens omkringliggende knogle, som betyder, at tanden kan dø.

Er rodspidsbetændelse farligt?

Hvis der opstår en infektion ved tandroden, kan der komme en cyste/tandbyld, der forsøger at lukke bakterierne inde. Infektionen kan udvikle sig til rodspidsbetændelse, som kan medføre bakteriespredning rundt i kroppen, som kan udvikle sig til at blive en farlig tilstand.

Vi udfører også operationer af rodspidser. Du kan læse mere om rodspidsoperationer og rodspidsbetændelse her.

Hvordan foregår en rodspidsoperation?

Hvis røntgenbilledet viser, at din cyste har en passende størrelse og ligger med afstand til nerver og kæbehule, kan den fjernes ved en lille operation i munden. Hvis cysten opstår i forbindelse med en tand, kan det dog være nødvendigt at trække tanden ud, ligesom det kan være nødvendigt med en rodbehandling af tanden, inden cysten kan fjernes. Behandlingen kaldes for retrograd behandling.

Behandlingen vil normalt foregå med lokalbedøvelse, men det kan være nødvendigt med fuld narkose, alt afhængig af cystens størrelse og placering. Din tandlæge vil informere dig om, hvilken størrelse og placering cysten har, og hvilken form for bedøvelse der skal anvendes.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forhold til cyster eller cysteoperationen.

Hvad koster en cysteoperation?

Prisen på en cysteoperation vil variere alt efter, hvor mange cyster der skal behandles, hvor i munden de er placeret, samt hvor kompliceret et indgreb der skal foretages.

Du kan få information om vores priser på vores pris-side, eller du kan kontakte os for at få et uforpligtende prisoverslag på en cysteoperation hos Tandlægecentret Viborg.

Alle priser er ekskl. bedøvelse.

Tandlægecentret Viborg udfører cysteoperationer

Hos Tandlægecentret Viborg udfører vi cysteoperationer her i vores moderne tandklinik i Viborg centrum, og vi anvender kun de nyeste og mest veldokumenterede teknikker og materialer i vores behandlinger.

En rodspidsoperation er et sikkert og veldokument indgreb, og du kan derfor føle dig helt i trygge hænder hos vores dygtige tandlæger. Vi garanterer dig en cysteoperation af højeste faglige kvalitet.

Kontakt os og hør mere omkring, hvordan vi kan hjælpe dig. 

Høj kvalitet og faglighed til en fair pris
Vi anvender de nyeste teknologier og veldokumenterede materialer
Smertefri, tryg og nærværende behandling

 Om os

Vi ønsker at være din foretrukne tandlæge i Viborg og yder en 
professionel behandling i et positivt miljø.

Åbningstider:

Mandag-Tirsdag:
Onsdag-Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Telefontider:

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 15:15
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Kontakt / Find os

Tandlægecentret Viborg Impantatcenter

Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg
Tlf: 86 62 16 67 - 86 62 31 44
Mail: mail@tlcviborg.dk
Bestil tid