Cariesbehandlinger er en af de mest almindelige tandbehandlinger, som vi udfører hos Tandlægecentret Viborg. Caries er også bedre kendt som at have ”huller i tænderne”. Langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt i livet få brug for cariesbehandling, da det kan opstå i tænder, der ikke tidligere har været ramt, samt i gamle fyldninger.
Hos Tandlægecentret Viborg udfører vi en cariesdiagnostik, og vores behandling er efter helt opdaterede principper og med de nyeste materialer og teknikker, og vi anvender som standard plastfyldninger.
Kontakt os og hør mere omkring cariesbehandling (tandfyldninger) i dag.
Huller i tænderne opstår, når bakteriebelægninger (plak) ophober sig på tænderne, så tandemaljen bliver nedbrudt, hvilket resulterer i, at tandbenet bliver inficeret.
Bakterier, der får lov til at sidde for længe på tænderne, ætser sig gennem tandens forsvar (emaljen) og forårsager et hul – caries. Et nyligt opstået hul kan umiddelbart ikke ses med det blotte øje, men hvis hullet udvikles, vil det let kunne ses.
Du vil ikke altid kunne mærke et hul i en tand, og det er derfor ikke alle huller, der giver tandsmerter og bliver opdaget, før det er for sent. Det er svært at opdage et hul selv, og en af de bedste forebyggende behandlinger mod caries er derfor dine regelmæssige tandlægebesøg.
Ved dit regelmæssige tandeftersyn holder vi øje med udviklingen af caries i dine tænder, og her kan vi også lave en forebyggende behandling med fluorlak. På den måde kan du sandsynligvis undgå at skulle have boret i tænderne.
Der er flere ting, du aktivt selv kan gøre for at undgå huller i tænderne. Vi anbefaler følgende:
Hvis du har spørgsmål til nogle af rådene, er du velkommen til at spørge din tandlæge eller tandplejer til råds.
Du kan også læse mere om, hvilken rolle din kost har i forhold til din tandsundhed her.
Der findes forskellige former for cariesbehandlinger, men den mest almindelige behandling er med udboring og tandfyldning. Vi tilbyder naturligvis brug af lokalbedøvelse ved cariesbehandlinger, så din behandling bliver så smertefri som muligt.
Behandlingen starter med en udboring i den pågældende tand med hullet for at fjerne det syge tandvæv. Dernæst erstatter vi den tabte tandsubstans med en fyldning. I dag anvendes der normalt en plastfyldning, undtagelsesvis kan vi dog bruge sølvamalgam.
Plastfyldningen kan korrigeres til at matche din tands farve, og vi tilpasser fyldningen omhyggeligt, så den ikke er til gene for dig – hverken visuelt eller fysisk.
Prisen på en cariesbehandling med tandfyldning vil variere alt efter, hvor omfangsrigt hullet er, samt hvilken tand der er angrebet af caries. Derudover tager vi også betaling for brug af lokalbedøvelse.
Du kan se en oversigt over vores priser på plastfyldningerne her på vores pris-side.
Hos Tandlægecentret Viborg står vi klar til at behandle dine huller i tænderne, og hvis du har yderligere spørgsmål til selve behandlingen eller vores priser, er du velkommen til at kontakte os.
Vores tandlægeklinik er topmoderne og beliggende i nye lokaler i hjertet af Viborg, og vi har mange års erfaring med alle typer tandbehandlinger, som sikrer dig en høj kvalitet på dine behandlinger.