Kronebehandling kan komme på tale, når den tilbageværende mængde af tandsubstans på en tand er så svækket eller begrænset, at fyldningsbehandling ikke skønnes at ville kunne holde.
En krone- eller brobehandling forudsætter en beslibning af tanden/ tænderne, hvorefter der tages et aftryk af tænderne. Dette aftryk sendes til Tandlægecentrets samarbejdslaboratorium beliggende i Viborg.
Tandteknikerne fremstiller herefter kronen eller broen i tæt dialog med Tandlægecentrets tandlæger.
Dette betyder, at behandlingen altid udføres under høje krav til kvalitet og præcision, således at det bedst mulige resultat opnåes.
På Tandlægecentret fremstilles flere forskellige kronetyper, f.eks fuldkeramiske Zirkon-kroner, højæstetiske fuldkeramiske kroner, guldkroner og bondede porcelænsonlays. Vores tandlæger informerer og vejleder dig i det rette valg i den konkrete situation.