Står du i en situation, hvor du mangler flere tænder eller måske hele dit tandsæt og derfor har brug for at få lavet en tandprotesebehandling, så er du havnet det rette sted. Tandproteser er en aftagelig løsning, hvilket betyder, at man kan tage sine proteser ind og ud af munden.
Hos Tandlægecentret Viborg kan vi hjælpe dig med at få lavet tandprotesebehandlinger af højeste kvalitet, og vi kan hjælpe dig med at få udarbejdet den protese, der passer perfekt til dit tandsæt. Vi tager altid udgangspunkt i din konkrete situation og dine ønsker, så du får et flot og naturligt smil med din tandprotese. Vores dygtige tandlægeteam står klar til at hjælpe dig i Viborgs største tandklinik i Sundhedscenter Viborg.
Helt overordnet er tandproteser en erstatning for manglende tænder, som kan tages ud og sættes tilbage i munden igen. Som tandlæge skelner vi mellem fastsiddende og aftagelige proteser – vi ser derfor også fastsiddende tandbroer som en tandprotese.
Tandproteser vil aldrig komme til at føles helt naturlige at gå med. Det betyder, at de kræver tilvænning at bruge, og det er individuelt fra patient til patient, hvor lang tid det tager at vænne sig til. Til gengæld ser proteser i dag meget naturlige ud i forhold til før i tiden, og de moderne proteser, vi bruger i dag, er også meget mere behagelige at gå med end ældre tandproteser.
En tandprotese bliver fremstillet ud fra et aftryk af din gane og gumme, og en protese er fremstillet af et tandkødsfarvet akrylmateriale, der bliver tilpasset til specifikt til din mund for et naturligt udtryk. Sammen med din tandlæge finder I den tandproteseløsning, der er den mest optimale for din specifikke situation.
Hos Tandlægecentret Viborg Implantatcenter tilbyder vi fire former for tandprotesebehandlinger. Du kan klikke på de forskellige protesetyper for at læse meget mere om, hvad der kendetegner dem:
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forhold til tandproteser.
OBS! Det er vigtigt, at du kontakter din tandlæge, hvis din protese knækker, revner, bliver løs – du må aldrig selv slibe eller ændre på protesen, da det kan skade den, så der skal udarbejdes en ny.